Juniorernes første tur ved Kongeåen.

Fantastisk forårsvej ved Kongeåen på årets første åtur.
10 juniorer lagde alle kræfter i jagten på ørred og laks.
Orm, flue og spinner blev brugt i både Vejen å og Kongeåen ved Skodborg. En enkelt bækørred blev fanget og genudsat af Asgar.
Grillpølser og madpakker smagte ekstra godt i forårssolen.
Køerne og tyren opførte sig velopdragent, men der var en smule nervøs stemning da de kom på besøg ☺

 

 

 

 

 

 

Tak til alle for fin tur.

Flemming

VIGTIG NYHED FOR LAKSEFISKERE!

FRA SÆSONSTART MÅ DU BRUGE J-KROG I LAKSEVANDLØBENE:

 

 

 

 

 

Fra sæsonstarten 2018 må du bruge alle krogtyper i laksevandløbene fra Vidå i syd til Storå i nord.

I tre bekendtgørelser, der regulerer fiskeriet i laksevandløbene, lægger Fiskerikontoret i Udenrigsministeriets departement op til at fjerne påbuddet om brug af cirkelkrog i laksevandløbene. Bekendtgørelserne er netop sendt i høring, hvorefter de nye regler forventes at blive vedtaget.

Reglerne er resultatet af dialog mellem DTU Aqua, Fiskerikontoret, Fiskerikontrollen og sportsfiskerne.

Læs mere her: https://www.sportsfiskeren

Fra sæsonstart vil Fiskerikontrollen og de lokale fiskeriopsynsmænd acceptere alle krogtyper i laksevandløbene.

Laksekvoter 2018

Så har vi fået tildelt en laksekvote på i alt 50 laks, som vi må fange i Kongeåen i 2018. Sæsonen starter den 16. april, og i år fisker vi på en fælles kvote i hele Kongeåen. Derfor skal I nok ikke vente for længe med at komme en tur til åen, hvis I gerne vil fange en laks, da kvoten ret hurtigt kan blive fisket op.

Inden sæsonen starter, vil vi sende en mail til alle medlemmer med flere oplysninger om regler mv., da der kommer nogle ændringer i år. Husk derfor at opdatere mailadressen på jeres medlemsside på sportsfiskeren.dk.
Reglerne vil også blive lagt på hjemmesiden, når de er klar.

Knæk og bræk i den nye sæson.

Vi ses ved åen.

Heller ikke denne gang lykkedes det !!!!

8 mand fra P-Gruppen var på en sidste tur til Kongeåen i denne sæson.

På trods af en prisværdig indsats lykkedes det ikke at fravriste Kongeåen en havørred eller laks. Vejret var for en gangs skyld med os, så ingen blev våde. Men meget vand og mudder på bredderne gjorde, at vi alle skal rengøre fodtøj. Bid ? Ja Jørn opnåede at få en 10 cm´ skalle til at bide på en stor spinner – Peter havde et godt hug – mistede hele ormen, men ikke mere. Poul skræmte en stor fisk ( den havde garanteret set ham). Men alle ved godt mod og parat til indsats ved åen næste år. (enkelte ville endda prøve i weekenden). Lars´ malurt og Arnes slåen var et godt islæt til de medbragte madpakker. Næste gang bliver nok på kysten.

 

 

Nyfanget Laks i Kongeåen

Så kom laksen endelig på land efter mange ture i år. Hunlaks på 73 cm og 3,32 kg. Fanget på kobberfarvet Mepps 5 i Kongeåen opstrøms Foldingbro af Simon Simonsen.

Lige nu er der stadig 4 laks under 75 cm i kvoten, og de kan helt sikkert findes på VOSFs fiskevand. Så tag en tur til åen, hvis du har lyst til laks…

Knæk og bræk, men hold øje med om kvoten slipper op

 

 

Udsætning af ½ års laks

Så var det atter tid til at udsætte VOSF årlige pulje på 10.000 ½ års laks som foregik med start fra Knagmøllen og med afslut ved Halmstakken.

Efter mange ugers regn viste vejret sig fra sin bedste side. Regnen havde dog sat sit tydelige præg på Kongeådalen.

 

VANDLAND.

 

 

Vi så også en alternativ form for grødefjernelse (grødeindtag).

Hestene så umiddelbart upåvirkede ud af vandmængderne.

Jens Kristian.

 

6 laks tilbage på kvoten for i år.

Så er det snart sidste chance, hvis du vil nå at fange og hjemtage en laks fra Kongeåen i år.
Lige nu er der 6 laks på 75 cm og derunder tilbage af årets kvote. Der er meget vand i åen, og der er mange fisk på vej op til gydepladserne. Længere ude i åen fanges der fisk hver dag, så det er nu, hvis du skal have din laks eller en god havørred.

Husk at holde øje med kvoten, inden du starter, og så glæder vi os til at se nogle gode billeder af fangsten.

Knæk og bræk.