Juniorernes første tur ved Kongeåen.

Fantastisk forårsvej ved Kongeåen på årets første åtur.
10 juniorer lagde alle kræfter i jagten på ørred og laks.
Orm, flue og spinner blev brugt i både Vejen å og Kongeåen ved Skodborg. En enkelt bækørred blev fanget og genudsat af Asgar.
Grillpølser og madpakker smagte ekstra godt i forårssolen.
Køerne og tyren opførte sig velopdragent, men der var en smule nervøs stemning da de kom på besøg ☺

 

 

 

 

 

 

Tak til alle for fin tur.

Flemming

Morgentur med Michael.

Jeg havde besluttet mig for at gå en tur langs åen efter morgenmaden. Det var årets første tur. På vej ned over engen forstyrrede jeg en fiskehejre (det var det første af flere) der lettede fra det lavvandede stryg. Den skulle også have morgenmad.

 

 

 

 

 

 

Åen viste sig at være lavvandet, første gang i lang tid, efter den mængde nedbør vi har fået siden september. Nogle steder kunne jeg se at åen har mistet lidt af brinken og et sted godt på vej til at afskære et sving.

 

 

 

 

 

 

Længere opstrøms lettede endnu en langbenet fiskerhejre. Det fik også de 2 svaner der rastede på engen til at lette.
Mange andre havde gået på brinken langs ved åen. Ræven, et Rådyr og Odderen.

 

 

 

 

Pludselig strøg der en fisk ud fra brinken, igennem det lavvandede og forsvandt ned i et dybt høl på modsatte side af åen. Endnu et fiskehejre lettede.

 

Jeg vil ikke forstyrre mere tænkte jeg, og kaffen ved køkkenbordet lokkede mig hjemad igen.

En dejlig tur.

Nyheder fra Kongeåen og dens små tilløb

Så er der gode nyheder fra Kongeåen og dens små tilløb.
Lars Hammer-Bek har været en tur afsted for at tælle gydegravninger, og i de første bække er der fremgang over hele linjen:

Lille Andst bæk: i 2016 – 20 gravninger, i 2017 – 25 stk.
Skudstrup bæk: i 2016 – 8 gravninger, i 2017 – 19 stk.
Kanne bæk ved Foldingbro: i 2016 – 19 gravninger, i 2017 – 21 stk.

Det bliver spændende at se, om der er også er fremgang i alle de andre små tilløb til Kongeåen, men det er da dejligt at se, at vi måske allerede nu ser de første resultater af, at spærringen ved Jedsted er væk, og at der er fri passage hele vejen op i Kongeåens vandsystem.

Heller ikke denne gang lykkedes det !!!!

8 mand fra P-Gruppen var på en sidste tur til Kongeåen i denne sæson.

På trods af en prisværdig indsats lykkedes det ikke at fravriste Kongeåen en havørred eller laks. Vejret var for en gangs skyld med os, så ingen blev våde. Men meget vand og mudder på bredderne gjorde, at vi alle skal rengøre fodtøj. Bid ? Ja Jørn opnåede at få en 10 cm´ skalle til at bide på en stor spinner – Peter havde et godt hug – mistede hele ormen, men ikke mere. Poul skræmte en stor fisk ( den havde garanteret set ham). Men alle ved godt mod og parat til indsats ved åen næste år. (enkelte ville endda prøve i weekenden). Lars´ malurt og Arnes slåen var et godt islæt til de medbragte madpakker. Næste gang bliver nok på kysten.

 

 

Ny fangst i Kongeåen

Den 17/10 om eftermiddagen var Simon Simonsen igen på tur ved Kongeåen, denne gang opstrøms Skodborghus.
Stadig høj vandstand og god strøm, men nu kan man da komme til åen igen.
To havørreder på land: en han på 47 cm og 1,2 kg og hun på 50 cm og 1,44 kg.

Nu er der endelig kommet gang i fangsterne, så han klager bestemt ikke…

Nyfanget Laks i Kongeåen

Så kom laksen endelig på land efter mange ture i år. Hunlaks på 73 cm og 3,32 kg. Fanget på kobberfarvet Mepps 5 i Kongeåen opstrøms Foldingbro af Simon Simonsen.

Lige nu er der stadig 4 laks under 75 cm i kvoten, og de kan helt sikkert findes på VOSFs fiskevand. Så tag en tur til åen, hvis du har lyst til laks…

Knæk og bræk, men hold øje med om kvoten slipper op

 

 

Handlingsplan for Kongeåen 2017.

I anledning af, at Jedsted Mølle Dambrug bliver bygget om til model 3 dambrug, er der nu etableret fri adgang for vandrefiskene til den øvre del af Kongeåen. Derfor har Kongeåens Sammenslutning, der består af Vejen og Omegns Sportsfiskerforening og Sydvestjysk Sportsfiskerforening, udarbejdet en handlingsplan for Kongeåen. For 20 år siden udgav foreningerne i øvrigt den første handlingsplan for Kongeåen.

Foreningerne synes nu, at tiden er den rigtige til at fortsætte med at forbedre forholdene for fiskene i Kongeåens vandsystem.

Handlingsplan for Kongeåen 2017! kan læses her!