Sidste laks under 75 cm i 2021 fanget

 

Så blev den sidste fra kvoten af de små laks hjemtaget.

Ove Nørgaard fortæller: Jeg fangede her i formiddags en fin let farvet hanlaks, 69 cm lang, nøjagtig 3 kg.
Troede først det var en havørred p. gr. af farven.
Jeg gik fra Halmstakkens parkering og et langt stykke nedstrøms. Jeg nåede kun at kaste 5 -6 kast i poolen lige efter indsnævringen, da fisken huggede.
Så efter 15 minutters fiskeri og kamp kunne jeg ile tilbage tilbage til bilen, så jeg kunne få noget strøm på den forbistrede mobil telefon og få ringet.
Stort tillykke til Ove.
Der er nu STOP for hjemtagelse af små laks, men der må stadig hjemtages 1 stor laks over 75 cm. på VOSFs fiskevand.