Torsdag aften den 7. april fangede jeg en rigtig fin bækørred lidt neden for Skodborghus.

Den målte 51 cm og vejede hele 1,89 kg, så den var tyk og velnæret. Fisken blev fanget på min favoritspinner i Kongeåen: en Mepps 3 kobber/rød fisket skråt opstrøms.

I øvrigt fisker jeg nu som regel med modhageløse kroge, så mindre fisk let kan genudsættes. Indtil videre har jeg ikke mistet fisk af den årsag.

Knæk og bræk,

Simon Simonsen