Juniorerne på tur til Søgaard Sø

 

Den 1. december var juniorerne på fisketur til Søgaard Sø ved Vamdrup. Vi var ude efter gedderne, så på en af de foregående grejaftener havde vi fremstillet geddeforfang af stålwire og monteret disse med sylespidse trekroge. Der var også fremskaffet agnfisk og så var der et godt fremmøde trods dystre vejrudsigter. Vejret blev da også af en særligt karat denne dag. Der var meldt vind af kulingstyrke, men inden dagen var omme havde vi vist rundet storm. Endda med godt margen. Det besværliggjorde fiskeriet en del. Faktisk var det sidst på dagen umuligt at kaste agnen mere end ca. 10 meter ud i søen. Vi havde desværre kun fiskeret på vindsiden !! Gedderne var særdeles sløve.
Kun en enkelt lod sig overliste af Dennis Hynkemeier. Derudover blev der fanget et par mindre aborrer på orm. Stærkt gået drenge. Vi bestiller godt vejr til næste gang.

 

Knæk og bræk

Flemming Sørensen

 

 

Dennis med sin flotte fangst.