|
Lille opgang af havørred og laks i 2009
VOSF og Sydvestjysk Sportsfiskerforening har i samarbejde med DTU AQUA
undersøgt bestanden
af havørreder og laks i Kongeå systemet. Rent praktisk er det foregået
sådan at vi ved elfiskeri på lange strækninger af Kongeåen har
indfanget opgangsfisk, som herefter er mærket med en "tatovering" og
genudsat i levende live. På den måde blev henholdsvis lidt over 100 laks
og 100 havørreder mærket i november 2009 .
Samtidig blev de laks og havørreder, som blev fanget nedstrøms Jedsted
Dambrug genudsat ovenfor dambruget, således at de kunne komme frem til
gydepladserne længere oppe i vandsystemet. Uanset usikkerheden er der tale om små bestande, set i lyset af størrelsen på Kongeå systemet. Vi vil nu bruge resultatet til fortsat, at presse på for fri passage i hele Kongeåen. Under befiskningen på en del af vores fiskevand, nærmere bestemt fra Skodborghus broen til Foldingbro, så vi i november mange 1års laks, men kun få bækørreder, stallinger og gedder . Især mindre fisk (yngel) var en tydelig mangelvare. Dette vil vi i samarbejde med DTU AQUA undersøge nærmere i løbet 2010, ved at foretage nogle elbefiskninger på udvalgte stryg i Kongeåen. Her vil vi også kunne se om gydningen fra laks og havørreder har resulteret i en yngelproduktion. Til sidst skal nævnes at Sydvestjysk under befiskningerne i 2010 faktisk har fanget blanklaks opstrøms Jedsted Dambrug. Så chancen for fangst af en blanklaks på VOSF vand til premieren er tilstede!!
Hilsen Flemming & Michael
|